Vi tilbyder
Sikring af biodiversitet og landskabelige værdier er vores fokusområde: "Det Gamle Land" (DGL Danmark er) en drifts- og landbrugsvirksomhed, som siden 2013 har afgræsset store naturområder for fonde, godser og offentlige institutioner. Vores mål er at genskabe vikingetidens og middelalderens store, smukke, biodiversitsrige græsningslandskaber, som forsvandt ved udgangen af 1700-tallet.
Det gør vi fordi at genskabelsen af store sammenhængende ekstensivt afgræssede landskaber er nøglen til at sikre og genskabe Danmarks biodiversitet. Samtidig viser ny forskning fra bl.a. Oxford University, at det netop er sådanne, blomsterrige kratlandskaber med naturlig hydrologi, som er et af de mest effektive tiltag ift. at opsuge og lagre CO2 samtidig med, at de også er meget modstandsdygtige ift. klimakrisens udfordringer.
DGL tilbyder rådgivning ifm. udarbejdelse, implementering og drift af græsningsprojekter og vores projektområder har vundet en række store naturpriser. I 2022 Miljøministeriets pris på 1 mio kr for genskabelsen af Det Gamle Land på Knudshoved i samarbejde med Rosenfeldt, Vordingborg Kommune og EU-LIFE og 15. Junifondens Store Naturpris til Strandegård Gods for arbejdet med at genskabe Det Gamle Land på Feddet.
DGL`S Therese Bloksted er Natur- og Landbrugsfaglig Rådgiver. Therese er en af Danmarks mest erfarne og velrenommerede rådgivere ift. Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger. DGL`s samarbejdspartnere er en række store godser, Forsvaret, Naturstyrelsen, Fonde og en lang række kommuner, der lige som os bestræber sig på at sikre og understøtte bevarelsen af biodiversitet og landskabelige værdier.
Vi kan endvidere tilbyde maskinel slåning af hegn, opsætning af hegn og lign. og har en alsidig, driftsorienteret maskinpark.
Dyreholdet
Dyrevelfærd er et naturligt fokuspunkt for os:
På baggrund af vores meget omfattende erfaringsgrundlag er vi af den klare overbevisning, at der intet modsætningsforhold er mellem at sikre høj dyrevelfærd hos vores græsningsdyr og at sikre og understøtte biodiversitet og landskabelige værdier.
Landskabsgræsning i historisk kontekst
Danmarks landskaber og biodiversitet i historisk kontekst.
Danmarks biodiversitet er i frit fald og vores landskaber og den danske natur er udviklet og tilpasset i tæt sameksistens med græsning. Og hvorfor er den så det?