Natur- og Landbrugsfaglig Rådgivning
Therese Bloksted er Natur- og Landbrugsfaglig Rådgiver i DGL Danmark ApS. Therese er en af Danmarks mest erfarne og velrenommerede rådgivere ift. Landbrugsstyrelsens tilskudsordninger. DGL samarbejdspartnere er en række store godser, Forsvaret, Naturstyrelsen, Fonde og en lang række kommuner, der lige som os bestræber sig på at sikre og understøtte bevarelsen af biodiversitet og landskabelige værdier.
Rådgivningsydelser: DGL Danmarks Natur- og Landsbrugsfaglig Rådgivning er forsikret i : Lloyd's Insurance Company S.A (670)
Rådgivning og udførelse af ansøgninger til de arealbaserede ordninger:
- Fællesskema
- Rådgivning i den nye CAP-reform, optimeret ift. natur
- Tilsagnsansøgninger til Pleje af græs og naturarealer (PLG)
- Natura 2000 Hegnings- og Rydningsprojekter
Yderligere rådgivning og hjælp til:
- Besigtigelse af Naturarealer
- Planlægning af den optimale støtte, med fokus på tryghed og økonomi
- Gødningsregnskaber + håndtering af ejendomme i mark online
Priser:
Timepris: 900 kr./time for alle rådgivningsydelser.
Ved Fællesskema: 20 kr./støtteberettiget ha.
Ved tilsagnsansøgning: 900 kr./time + opstartsgebyr på 400 kr.
Kørsel: 0,5 time ved kørsel på Sjælland og Øerne. Kørsel til andre destinationer efter aftale.
Rådgivningsydelser kan også købes på fastpris-aftale
KONTAKT: Therese Bloksted
CV Therese Bloksted:
I de senere år har jeg følt et stadigt stærkere behov for at bidrage til at bevare og udvikle Danmarks natur. Derfor er jeg fra 1. januar 2023 startet i min nye jobfunktion i DGL Danmark ApS. Her vil jeg arbejde som Landbrugs- og Naturfaglig Rådgiver på en helhedsorienteret måde, hvor mine kompetencer og mangeårige erfaring i endnu højere grad kan komme til udtryk.
Som Landbrugs- og Naturfaglig Rådgiver fokuserer jeg på et tæt, trygt og forhåbentligt langvarigt samarbejde. Jeg arbejder for at skaber løsninger, som er optimale for kundens ønsker set i forhold til støtteordninger, natur og biodiversitet.
Min interesse for landbrug har altid været stor og derfor tog jeg i 1989- 2000 ”Det Grønne Bevis” og arbejdede derefter praktisk i landbruget, primært indenfor husdyrproduktion både i Danmark, Australien og Irland.
For at få større teoretisk viden læste jeg til Jordbrugsteknolog og startede i 2005 som planteavls- konsulent i Agrovi/Sjællandske Familielandbrug.
Siden skiftede jeg til Gefion/VKST, hvor jeg frem til 2012 arbejdede med generel kunderådgivning, ERFA-grupper, markbesøg, lovgivning på landbrugsområdet og indsendelse af diverse støtteansøgninger.
I perioden 2013-2017, arbejdede jeg i stadig større grad med lovgivning og regler relateret til natur og indsendelse at støtteansøgninger. 2017-2022 var jeg økologikonsulent i VKST, primært beskæftiget med at udvikle forretningsområdet; natur og naturudvikling på større ejendomme og fonde. Jeg har derfor stor erfaring og omfattende viden relateret til lovgivning på naturområdet, økologiregler, landbrugsstøtteansøgninger, Natura 2000 ansøgninger etc. Derudover har jeg fungeret som ressourceperson på min arbejdsplads og i ERFA-grupper på lokalt, regionalt og nationalt plan.