FAQ`s
- Dyrevelfærdsloven: Vi sikrer høj dyrevelfærd efter Dyrevelfærdslovens bestemmelser. Derfor er vi tildelt 3 Dyrevelfærdshjerter af Fødevarestyrelsen, som er det højeste der uddeles.
- Græsningsformer: Vi gennemfører generelt vores græsning af arealer som naturnær, ekstensiv helårsgræsning, da det er denne form for græsning, som understøtter biodiversiteten mest effektivt.
Vi har dog også arealer, hvor der kun er græsning forår-sommer-efterår, da arealerne er for fugtige til at kunne understøtte helårsgræsning på forsvarlig vis ift. dyrenes velfærd. - Erfaring: Vores professionelle erfaringsgrundlag er opbygget siden 2013, understøttet af et godt samarbejde med tilsvarende nordtyske bedrifter, som har henved 25 års erfaring i at gennemføre naturnær græsning i store naturområder.
- Tilsyn: Vores professionelle rangers og cowboys tilser dyrene flere gange ugentligt og samtidig har vi et fortrinligt samarbejde med lokale ildsjæle, der tilser exmoor og konik dagligt og som bor lige op ad vores græsningsarealer. Derudover har vi flere gange årligt kontrolbesøg af vores tilknyttede, erfarne dyrlæger, samt faste, årlige kontroller af Fødevare- og Landbrugsstyrelsen.
- Hov- og klovbeskæring: Vi hovbeskærer vores exmoor og konik når det er nødvendigt og dyrene tilses jævnligt af vores dyrlæger og tilsynsførende.Vores galloway og vandbøfler tilses og plejes på lignende vis ift. klovbeskæring og generel sundhedskontrol. Mindst en gang årligt har vi dyrene i headgate for en generel sundhedskontrol og evt. øremærkning eller chipning.
- Salte og mineraltilskud: Alle vores græsningsdyr har fri adgang til salte og mineraler i form af store sliksten.
- Fodring: Generelt fodrer vi ikke vores dyr. Vores græsningsdyr lever af de planter, som de har lyst til ift. floraen i deres hegninger og græsningsdyrenes fødevalg varierer utroligt meget i løbet af året. Vi tilpasser løbende dyreholdets antal i de forskellige hegninger ift. hegningernes fødeudbud.
- Tilskudsfodring: Vores heste, kreaturer og vandbøfler fodres, når det er nødvendigt. Om vinteren er der opsat et indhegnet depot af stråfoder i foldene. Depotets stråfoder gøres tilgængelig for vores græsningsdyr, hvis hårdt vejrlig eller fødemangel gør det nødvendigt af hensyn til Dyrevelfærden.
- Tørt leje, ly og læ: På alle vores arealer har vores græsningsdyr adgang til veldrænede arealer med tørt leje, ly og læ i form læskur, nålebeplantning, skov og eller tørre sandede bakker.
- Regulering af bestand/besætning: Bestandsstørrelsen reguleres proaktivt hvert efterår ift. fødegrundlaget på den givne fold.
- Dyrlæge-samarbejde:Vi har et mangeårigt og tæt samarbejde med meget erfarne dyrlæger, som har stor viden om heste og kvæg. Disse dyrlæger rådgiver os ift. Dyrevelfærd. Vores Dyrlæger tilser græsningsdyrene på de forskellige arealer mindst 2 gange årligt og ofte hyppigere.
- Kalve/Føl: Kalve og føl har behov for tæt kontakt og oplæring af sine mødre og de dertil knyttede flokke, derfor får vores kalve lov til at gå hos mødrene, så lang tid som det er muligt. Hvis der ikke er plads og føde til flere dyr i en given hegning, tager vi generelt kalvene fra mødrene i en alder af 6-12 mdr., og aldrig førend kalvene er over 5 mdr.
- Opfedning: Vi gennemfører ingen afsluttende opfedning af dyrene førend de skal til slagtning. Vores slagtedyr er gode og har generelt en alder på mellem 2-4 år, hvor de bygger kødet op på den naturlige vegetation, der er i foldene.
- Indtægter: Vores indtægter kommer fra landbrugstilskud, salg af levende dyr, export af levende dyr, salg af kreaturer til slagterier.
- Sundhed og alder: På baggrund af ovenstående praksis er vores heste, kreaturer og vandbøfler generelt meget sunde og bliver meget gamle, samtidig med at dødeligheden hos de små kalve og føl er meget lav.