Vision
Sikring af biodiversitet, landskabsværdier og klima er vores målsætning:
DGL Danmark er en drifts- og landbrugsvirksomhed, som siden 2013 har afgræsset store naturområder for fonde, godser og offentlige institutioner.
Vores mål er at genskabe vikingetidens og middelalderens store, storslåede, biodiversitsrige græsningslandskaber, "Det Gamle Land", som forsvandt ved udgangen af 1700-tallet.
Genskabelsen af store sammenhængende ekstensivt afgræssede landskaber er efter vores opfattelse nøglen til at sikre og genskabe Danmarks biodiversitet.
Samtidig vil disse landskaberne med store gamle træer og vilde blomster være en smuk oplevelse for publikum.
Desuden viser ny forskning fra bl.a. Oxford University, at det netop er sådanne, blomsterrige skov- og kratlandskaber med naturlig hydrologi, er et af de mest effektive tiltag ift. at opsuge og lagre CO2 samtidig med, at de også er meget modstandsdygtige ift. Klimakrisens udfordringer.
Vores mål er at genskabe vikingetidens og middelalderens store, storslåede, biodiversitsrige græsningslandskaber, "Det Gamle Land", som forsvandt ved udgangen af 1700-tallet.
Genskabelsen af store sammenhængende ekstensivt afgræssede landskaber er efter vores opfattelse nøglen til at sikre og genskabe Danmarks biodiversitet.
Samtidig vil disse landskaberne med store gamle træer og vilde blomster være en smuk oplevelse for publikum.
Desuden viser ny forskning fra bl.a. Oxford University, at det netop er sådanne, blomsterrige skov- og kratlandskaber med naturlig hydrologi, er et af de mest effektive tiltag ift. at opsuge og lagre CO2 samtidig med, at de også er meget modstandsdygtige ift. Klimakrisens udfordringer.
Kronhjort (Cervus elaphus)
Iris (Apatura Iris)
Ellekrage (Coracias garrulus)
Blomsterlandskab på Møn.Danmarks landskabsudvikling og biodiversitet set i historisk kontekst:
Danmarks biodiversitet er i frit fald og vores landskaber og den danske natur er udviklet og tilpasset i tæt sameksistens med græsning. Og hvorfor er den så det?
Det er den, fordi vores landskaber har været påvirket af græsning stort set uafbrudt siden afslutningen af sidste istid for knap 12.000 år siden.
Kun i 2 % af denne 12.000 årige periode (de sidste 2-300 år frem til i dag) har landskabspåvirkningen af store græssere ikke været en betydelig faktor og det er netop i denne periode at vores biodiversitet er brudt sammen i en så høj grad, at vi nu kalder det for en Biodiversitetskrise.
Kun i 2 % af denne 12.000 årige periode (de sidste 2-300 år frem til i dag) har landskabspåvirkningen af store græssere ikke været en betydelig faktor og det er netop i denne periode at vores biodiversitet er brudt sammen i en så høj grad, at vi nu kalder det for en Biodiversitetskrise.
Siden afslutningen af den sidste Istid kan man inddele landskabspåvirkningen forårsaget af de store græssere i 3 perioder:
1. periode omfatter de første knap 6.000 år.
Denne periode strækker sig fra afslutningen af Istiden og indtil begyndelsen af Bonde-stenalderen.
De vilde græssere stod for den naturlige græsning af landskaberne, indledningsvist rensdyr og moskusokser, siden vilde heste, urokse, bæver, vildsvin, elg, kron-, då- og råvildt.
Befolkningstallet var ganske lille og biodiversiten var høj.
2. periode omfatter de næste knap 6.000 år fra Bonde-stenalderen frem til 1700-tallet og det var i denne periode at Det Gamle Lands Guldalderlandskab opstod, formet af græsning med husdyr og hjortevildt.
I denne periode forsvandt eller formindskedes antallet af vilde græssere pga. jagt forårsaget af en voldsom stigning i befolkningstallet ift. til tidligere sammenholdt med øget kulturpåvirkning af landskaberne.
De vilde græsseres påvirkning blev erstattet af naturnær græsning af landskaberne baseret på kreaturer, heste, svin, får og geder.
Stort set hele det danske landskab blev afgræsset, også agrene efter høst og skovene, da tamdyrene var en vigtig ressource ift. mad, gødning, trækkraft og som eksportvare og dermed en kilde til overlevelse og rigdom.
I de sidste 1.000 år af perioden blev hjortevildtet beskyttet og igen mere almindeligt, efterhånden som der blev etableret et hierarkisk system, hvor jagt var et privilegie forbeholdt stormænd, kongemagt og adel.
Befolkningstallet i den sidste del af perioden var forholdsvist stabilt og lå på anslået 500.000 - 800.000 i perioden fra år 0 til år 1769 (formentligt med en lidt større befolkning i Valdemarstiden) og biodiversiteten var høj.
3. periode omfatter de sidste 200-300 år fra 1700-tallet og frem til i dag og udgør en pludselig og meget voldsom forandring i negativ retning for biodiversiteten ift. de foregående knap 12.000 år.
Landskabsgræsningen ophørte og tamdyrene blev holdt på stald og kom evt. ud og græsse intensivt på små indhegnede arealer.
Perioden er kendetegnet ved voldsomme reformer indenfor landbrug og skovbrug, med en kraftig intensivering og siden, maskinisering/kemificering til følge samt en voldsom urbanisering.
Befolkningstallet stiger fra knap 800.000 i 1769 til knap 6 mio i 2022.
Biodiversiteten er under et stigende og voldsomt pres generelt og særligt arter, som har været tilknyttet landskabsudnyttelsen og græsningsformerne i hhv. Periode 1 og Periode 2, er forsvundet eller ved at uddø.
På denne baggrund ligger løsningen ift. Biodiversitetskrisen lige for. Lad os genskabe Det Gamle Land`s store, varierede græsningslandskaber vha:
- "Landsparing", hvor vi reserverer større, landskaber og fokuserer på genskabelse af de fundamentalt, vigtigste indsatspunkter hhv. naturlig hydrologi og ekstensiv, naturnær græsning med robuste heste, kreaturer, hjortevildt, bison, mufflon og evt. svin.
- Etablèr lave hegn om de store naturområder, så hjortevildtet frit kan strejfe omkring og på naturlig vis udnytte græsningsland-skaberne til glæde for jægerne på naboarealerne.
- Etablèr stisystemer og shelters` så befolkning og turister kan opleve stor natur og biodiversitet.
Denne driftsform har man som anført haft i Danmark i 6.000 år og biodiversiteten og vore landskaber og natur trivedes fortrinligt med det.
Samtidigt er det netop varierede naturlandskaber, som er de mest modstandsdygtige/"Climate Resilience" og kan binde de største mængder CO2/"Carbon Sink" ift. Klimakrisen.
