Dyrevelfærd er et naturligt fokuspunkt for os:
På baggrund af vores meget omfattende erfaringsgrundlag er vi af den klare overbevisning, at der intet modsætningsforhold er mellem at sikre høj dyrevelfærd hos vores græsningsdyr og at sikre og understøtte biodiversitet og landskabelige værdier.
Vi er en økologisk bedrift og har som sådan flere årlige kontrolbesøg af Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen ift. økologiregler og dyrevelfærd.
Vores dyr lever et frit, naturligt og sundt liv og bliver gamle og kalve og føl, vokser op hos sine forældre og flokfæller.
Vores dyrehold har altid tilgang til salte, mineraler, frostfrit vand, tørt leje, ly og læ. Hvis det er nødvendigt har vores dyr også adgang til stråfoder.
Vi arbejder med proaktiv regulering, hvilket betyder, at vi før vinterens komme tilpasser mængder af græssere til mængden af føde på græsningsarealet. De overskydende dyr flyttes til andre projektområder, eksporteres eller slagtes.
Vores dyrehold tilses og passes af vores professionelle rangers og cowboys og vi har overalt et fint samarbejde med lokale ildsjæle, hvoraf flere har mangeårig erfaring med hold af heste.
Vi har et tæt samarbejde med meget erfarne dyrlæger, som jævnligt har tilsyn med vores besætnng og arealer.
Dette fokus på velfærd har betydet, at vi har fået tildelt 3 dyrevelfærdshjerter, som er den højeste udmærkelse Fødevarestyrelsen tildeler.
Salg af dyr:
Vi er Danmark og Skandinaviens største opdrætter af Exmoor Ponys, og vores smukke heste er sunde og livskraftige.
Vi har også en af Danmarks største besætninger af renblodede galloway.